• Print

Mjølner styrker markedspositionen ved opkøb

26. april 2010

Den prisbelønnede virksomhed, Mjølner Informatics, cementerer nu sin markedsposition ved at købe den københavnske virksomhed, NextUs.

Med virkning fra. 1. april 2010 har det århusiansk baserede softwarehus, Mjølner Informatics, opkøbt alle aktiviteterne i konsulent- og udviklingshuset NextUs. Dermed har Mjølner Informatics nu ca. 80 medarbejdere, heraf næsten 20 medarbejdere i København.

Opkøbet sker blandt andet fordi, kundeporteføljen i NextUs passer perfekt i Mjølner Informatics strategiske udvikling af tilstedeværelsen på især det sjællandske marked.

Mjølner Informatics ser med dette opkøb desuden frem til at kunne servicere kunderne med NextUs’ specifikke kompetencer inden for .NET, Sharepoint og Lotus Notes.

NextUs er IBM Business Partner, den eneste danske certificerede Quest Software Partner på Quest Notes Migrator for Sharepoint og har mere end 10 års erfaring med design, udvikling og implementering samt rådgivning på Lotus Notes platformen. Herunder mange transformationer fra Lotus Notes til SharePoint og Exchange.

Højt kompetenceniveau og unik status

 – NextUs passer perfekt ind i Mjølners strategiske udvikling, og jeg ser frem til at videreudvikle den integrerede organisation til gavn for såvel vores kunder som medarbejdere, siger Mjølner Informatics’ topchef, CEO Jørgen Lindskov Knudsen. Også hos NextUs er man glade for muligheden for at blive en del af et større, fagligt fællesskab.

– NextUs’ medarbejdere er gennem Mjølner Informatics’ opkøb blevet en del af en virksomhed med et meget højt kompetenceniveau og med et stærkt fagligt fællesskab. Mjølner er kendt for et særdeles godt arbejdsmiljø – som bl.a. er blevet anerkendt som vinder af Work-Life Balance prisen i 2009, siger CEO Asbjørn Riise fra NextUs.

Effektiv videndeling

Det høje faglige niveau, som NextUs er kendt for især inden for .NET, Sharepoint og Lotus Notes, komplementerer Mjølner Informatics’ øvrige kompetencer og betyder en klar styrkelse af specielt Københavnerafdelingen af Mjølner Informatics. Og med flytningen af NextUs’ medarbejdere til Mjølners lokaler i Valby sikres en effektiv videndeling og fælles kompetenceudvikling til gavn for kunderne. Blandt andet fordi der, gennem sammenlægning af aktiviteterne med Mjølner Informatics’ større og bredere organisation, er mulighed for at give kunderne et langt bredere teknologisk tilbud til ny vækst og udvikling.

– NextUs’ kunder kan være helt trygge ved ændringerne. Alle projekter bliver gennemført helt i overensstemmelse med indgåede aftaler, og alle nuværende medarbejdere fra NextUs fortsætter med at servicere kunderne som tidligere. Fremadrettet vil alle kunder få gavn af sammenlægningen, idet deres projekter vil få gavn af Mjølners samlede ekspertise og erfaringer, forklarer projektleder Nils C. Ranmar, NextUs. Og bliver suppleret at Mjølners topchef:

– Jeg ser frem til et spændende samarbejde med NextUs’ ledelse og medarbejdere om såvel de eksisterende projekter, som de mange muligheder vores samarbejde giver. Og jeg er overbevist om, at såvel NextUs’ kunder såvel som Mjølners kunder vil nyde godt af de nye muligheder, som samarbejdet giver, siger Jørgen Lindskov Knudsen.

For yderligere oplysninger og kommentarer i forlængelse af denne pressemeddelelse, kontakt venligst Mjølner Informatics CEO Jørgen Lindskov Knudsen på tlf. 41 95 36 10.

Fakta

Mjølner Informatics A/S er stiftet i 1988 og er et succesfuldt, dansk softwareudviklingshus med mere end 65 ansatte. I 2009 blev de kåret som Gazelle for andet år i træk, som vinder af Work-Life Balance prisen, som Danmarks 2. bedste it-arbejdsplads, Europas 14. bedste SMV arbejdsplads, samt en flot placering i ComputerWorlds Top-100. Mjølner udvikler skræddersyet software for et stort antal nationale og internationale kunder inden for både den private og offentlige sektor. Mjølner Informatics kombinerer høj faglig kompetence med effektiv, fleksibel projektstyring og en samarbejdsform, der lægger vægt på videndeling, innovation og partnerskab. Mjølner Informatics har hovedkontor i it-byen Katrinebjerg, Århus og udviklingskontor i København.

Mjølner Informatics har mere end 20 års erfaring med levering af skræddersyede software-løsninger til kunder inden for såvel den private som den offentlige sektor. Mjølner Informatics gennemfører professionel softwareudvikling inden for såvel indlejrede systemer, applikationer, og forretnings- og portalsystemer. Herudover leverer User Experience Centeret hos Mjølner rådgivning, design og implementering af arbejdsgange, brugergrænseflader og øvrige brugeroplevelser som en integreret del af udviklingsprojektet eller som enkeltstående ydelser. Endeligt tilbyder Mjølner rådgivnings- og konsulentydelser inden for softwareudvikling.

Du kan læse mere om Mjølner på www.mjolner.dk.

NextUs A/S er stiftet i 1997 og har 10 medarbejdere. NextUs er et konsulent- og udviklingshus, der leverer IT systemer på Microsoft og IBM platforme. NextUs er Microsoft Certified Partner og specialister i udvikling af løsninger i .NET, ASP.NET og Sharepoint. Herudover er NextUs IBM Business Partner, Quest Software Partner og har mere end 10 års erfaring med design, udvikling og implementering samt rådgivning på Lotus Notes platformen.

Du kan læse mere om NextUs A/S på www.nextus.dk.
__________________________________________________________________________
Pressebilleder kan fås her:
http://www.mjolner.dk/Kontakt/Billedarkiv/Billeder-af-ledelsen.aspx.