Usabilitytest
Usabilitytesten giver en fokuseret og dokumenteret indsigt i de problemer, som brugere og kunder oplever med jeres system. Ved at involvere selv et lille antal brugere i en tænke-højt test, kan op til 80% af alle problemer indentificeres.
Hvornår skal man teste?
Vi gennemfører ofte usabilitytesten i forbindelse med redesign af et eksisterende system, hvor resultaterne giver et godt grundlag for at designe en ny og bedre brugergrænseflade, hvor man ikke gentager de uhensigtsmæssigheder, som det gamle system indeholder.
Herudover er usabilitytesten et vigtigt element i designprocessen, hvor forskellige stadier af prototyper testes i flere iterationer med efterfølgende tilpasninger. Dette sikrer en effektiv udryddelse af fejl og uhensigtmæssigheder allerede fra tidligt i processen, ligesom brugernes kommentarer er med til give gode input til designvalg.
Hvorfor teste?
Usabilitytestens styrke er, at den leverer eksplicit information om, hvilke problemer brugerne har med at anvende en brugergrænseflade, herunder at:
- konceptet og de grundlæggende elementer i en brugergrænseflade godkendes
- overensstemmelse mellem krav og brugernes oplevelse af løsningen valideres
- ny viden der fører til opdatering af krav tilføres
- der skabes synlighed og dokumentation for systemets brugervenlighed i din organisation
Hvor?
En usabilitytest kan gennemføres både hos jer eller i vores testfaciliteter.