Mjølner Hammer
Proces og samarbejde

Sikkerhed

  • Print

Alle kontorer hos Mjølner Informatics er beskyttede med et effektivt adgangskontrolsystem. I vores åbningstid er bygningen åben, men receptionen kontrollerer indgangen. Udenfor vores åbningstid kontroller det automatiske sikkerhedssystem døre, vinduer og gange, hvorfor adgang til bygningen er umulig uden aktivering af alarmsystemet, der har direkte forbindelse til EL:CON.

Vores computersystem er fysisk beskyttet ved at være placeret i et separat beskyttet område med meget begrænset adgang og med sit eget alarmsystem. Systemet er ydermere forsynet med en meget effektiv firewall, som beskytter mod hackerangreb.

Back-up af systemet foretages udenfor huset, og beskytter dermed mod enhver form for datatab. Der kan kun opnås adgang til data for de specifikke projekter gennem de medarbejdere, som arbejder på det pågældende projekt. For særligt fortrolige data etableres en højere sikkerhedsgrad, hvilket omfatter specielle harddiske, som opbevares i sikkerhedsbokse, når de ikke er I brug.  

Dekorativt billede

Fortroligt materiale videregives kun til de medarbejdere, der har brug for det og i det omfang, det er nødvendigt. Fortrolige dokumenter opbevares i sikkerhedsbokse, når de ikke er i brug.

Mjølner Informatics bruger som hovedregel ikke freelance-personale i projekterne og anvender kun i begrænset omfang deltidsansatte. For begge typer ansatte gælder dog, at de ikke deltager i projekterne uden kundens forudgående accept, ligesom det er et krav, at de underskriver en kontrakt som indbefatter tavshedpligt.

Alle ansatte er vant til at håndtere krav om fortrolighed og sikkerhed i forhold til information, data og dokumenter, der knytter sig til kunder og projekter. Hele organisationen er fokuseret på at forhindre ethvert brud på sikkerhed og fortrolighed.

Vi tager sikkerhed meget alvorligt, både den fysiske og den it-mæssige.