Projektstyring
Vi anvender to forskellige modeller for projektstyring: den klassiske model, som er inspireret af PRINCE2, og den adaptive model, som er inspireret af Scrum og andre agile metoder
Om vægten ligger det ene eller det andet sted, afhænger af det enkelte projekt. Projektstyring og softwareudvikling er integrerede i vores udviklingsproces. Projektledelsesprocesserne sikrer, at krav, kvalitet, risici, økonomi og tidsplaner analyseres, defineres og prioriteres proaktivt og løbende såvel internt som med kunden. Disse mål støttes af udviklingsprocesserne, der har til formål at opnå det mest effektive match mellem krav, teknologier og kvalitet.
Vi styrer vores udviklingsprojekter efter følgende principper:
- projektet bemandes med projektledere og systemudviklere med erfaringer og kompetencer, der er afstemt med projektets krav
- projektmedarbejderne fokuserer på ét projekt af gangen. På den måde udnyttes den opnåede indsigt maksimalt og andre projekter forstyrrer ikke jeres udviklingsprojekt
- vi har ansvaret for, i samarbejde med kunden, at sikre projektets succesfulde gennemførelse
- projekterne gennemføres med respekt for, at kundens daglige drift skal forstyrres mindst muligt. Ved projektets færdiggørelse er projektets succes også dokumenteret
- vores projektstyring sørger for, at eventuelle afvigelser fra projektplanen identificeres så tidligt som muligt. På den måde kan afværgeaktiviteter straks iværksættes, så projektets videre fremdrift sikres
- også efter projektets afslutning føler vi os ansvarlige for produkternes fortsatte succes i brug. Efter projektets afslutning anvendes i størst mulig omfang samme medarbejdere til opfølgende arbejde. På den måde kan den opnåede indsigt bidrage til den forsatte succes i videreudviklingen