Bæredygtig software arkitektur i en agil verden
27. september 2011Mjølner samler software arkitekter til to dages intens vidensdeling, diskussion og networking under overskriften "Bæredygtig software arkitektur i en agil verden"
Den 29. og 30. september samler Mjølner en række software arkitekter til to dages intens vidensdeling, diskussion og networking under overskriften "Bæredygtig software arkitektur i en agil verden". Formen bliver meget åben og involverende, da vi benytter Open Space i 3 parallelle spor. Det betyder at ordet er frit og at deltagerne har rig lejlighed til at tage netop de emner op, som de har stærke meninger om og debattere dem med andre skarpe hjerner. På samme måde forventes det, at deltagerne tager aktivt del i de diskussioner, som andre tager op.
Det er derfor ikke den enkelte taler, men fællesskabet der skaber konferencens indhold!
Emnerne er ikke bestemt på forhånd, men kan evt. inspireres af emner som:
Nye arkitektur-patterns
Case studies
Processer og teknikker
Nye teknologier
Gamle teknologier
Code camps
Legacy-systemer
osv, osv, ...
For mere information om form, emner og deltagere, se http://aaosconf.eventbrite.com/