Mjølner Hammer
Job

UX-UI Designer

  • Print

Vil du være med til at bygge nyskabende brugeroplevelser for vores kunder?

Mjølner Informatics har i over 20 år har leveret it-løsninger til både den private og offentlige sektor. Den høje kvalitet, som vi gerne vil levere, fordrer en seriøs og grundig tilgang til brugeroplevelsen i de produkter vi skaber for vores kunder. Derfor er UX en central del af vores udviklingsproces fra idé til færdigt produkt. Vores UX kompetencecenter med dedikerede specialister understreger dette fokus.

Som UX/UI designer vil du blive en del af UX centret i Århus og herigennem få dygtige kolleger som sparringspartnere. Dine opgaver vil primært omfatte design af brugergrænseflader for vores kunder. Designopgaverne spænder vidt fra portaler og websites, over forretningssystemer til mobile devices. Vi vil derfor lægge vægt på at du kan dokumentere en solid erfaring med design af forskelligartede brugergrænseflader.

Dine opgaver kan blandt andet omfatte udvikling af

  • Workflows
  • Informationsarkitektur
  • Interaktionsdesign
  • Wireframes
  • Prototyper
  • Grafisk design
  • Flash animationer

Herudover er det en fordel hvis du har erfaring med analyseprocessen, herunder brugeranalyse og udvikling af brugsscenarier, samt brugerinddragelse herunder evalueringer af brugergrænseflade (brugervenlighedstests).

Vi forventer naturligvis at du har erfaring med Adobe Creative Suite, samt prototypingværktøjer som f.eks Axure og Balsamiq.

Vores nye UX/UI designer skal være en udadvendt og social person. Du vil ofte være kontakten og bindeleddet til vores kunder. Derfor er det vigtigt at du kan sælge dine ideer og i det hele taget er en god formidler.

Er du interesseret så send din elektroniske ansøgning med udførligt cv og kopier af alle relevante eksamenspapirer til job@mjolner.dk.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til User Experience Manager Christina Dencker Orehøj Kjærgaard, tlf. 41 95 36 08.

Mjølner kåret som en af Danmarks bedste it-arbejdspladser og som vinder af Work-life Balance specialprisen

Vi er generelt højtuddannede - de fleste af os med en kandidatgrad fra universitetet eller en ingeniøruddannelse.

Vores kultur er præget af gensidig tillid. Åbenhed og tolerance er centrale nøgleord

Se eksempler på medarbejderprofiler