Mjølner Hammer
Indlejrede systemer

Siemens, Siena Tool

  • Print

Mål

Når der skal måles, hvor meget væske der løber igennem et rør, sker det med en flowmåler. Den er i stadig flere tilfælde udviklet og produceret af Siemens Flow Instruments. Vandværker, olieraffinaderier, kemivirksomheder og megen anden industri bruger flowmålerne til at overvåge og styre med stor præcision. De har behov for vidt forskellige varianter, og det imødekommer Siemens ved at tilbyde mange tusinde forskellige varianter og indstillingsmuligheder.

Nogle målere benytter sig for eksempel af ultralyd, andre af magnetfelter og elektroder, og andre igen ved at sætte rørsystemer i svingninger. Nogle kræver en særlig indkapsling for at kunne virke under vand eller i 30 graders kulde. Samtidig forventer kunderne, at både leveringstid, pris og kvalitet er konkurrencedygtig.

Mjølner Informatics har hjulpet Siemens med at standardisere den software, der er indlejret i flowmålerne.

Ydelser

Siemens har fået en vifte af standardkomponenter, som man kan sammensætte i den enkelte måler og integrere med anden software. Opsætningen af standard-komponenterne sker med værktøjet Siena Tool udviklet af Mjølner. Det ligner en stifinder, hvor man vælger de ønskede komponenter, og så genereres koden til præcis den variant.

Den effektive styring af varianterne ved hjælp af værktøjet fra Mjølner betyder også, at selve vedligeholdelsen af softwaren bliver enklere. Ændringer skal kun foretages ét sted for at slå igennem alle steder.

Efterhånden er værktøjet Siena Tool blevet udviklet til mere end opsætning af standardkomponenter. Det benyttes også til at håndtere multiple sprog, menustrukturer og integration af industrielle kommunikationsprotokoller.

Da værktøjet hovedfunktionalitet var på plads blev brugergrænseflade redesignet med udgangspunkt i en analyse af arbejdsprocesserne og et efterfølgende ekspert review.

Resultat

Værktøjet Siena Tool.

Referencer for alle forretningsområder

Se hvordan Mjølner gennemfører projekter og hvilke samarbejdsformer vi tilbyder

Se de teknologier, som vi benytter os af til at udvikle indlejrede systemer