Mjølner Hammer
Applikationer

Desktop-applikationer

  • Print

Desktop–applikationer er typisk software, der hjælper en bruger med at løse en specifik opgave. En stor fordel ved mange desktop-applikationer er, at de kan køre offline. Der er ikke brug for en central server, som skal vedligeholdes og holdes i drift 24 timer i døgnet. En anden fordel er, at der er mulighed for at udvikle effektive rige grafiske brugergrænseflader. I en desktop-applikation har man desuden (i modsætning til web-applikationer) mulighed for at gemme store mængder data og gennemføre ressourcetunge beregninger lokalt på maskinen.

Vores industrikunder har ofte behov for applikationer, der integrerer med eksterne enheder gennem dedikerede netværk og/eller protokoller. Her er desktop-applikationer også det naturlige valg af platform.

Vi har erfaring med udvikling af mange typer desktop-applikationer. Som eksempler kan nævnes applikationer til beregninger og tidsregistrering, applikationer til sagsbehandling og workflow, applikationer til registrering, allokering og opfølgning på arbejdsopgaver. Derudover er der serviceapplikationer og applikationer til konfigurering, monitorering, aftestning, diagnostisering og vedligehold af eksempelvis produktionsudstyr eller apparater.

Vi anvender mange forskellige teknologier til udvikling af desktop-applikationer. Dog er størstedelen enten Java- eller .Net-baserede.

Gennem et tæt samarbejde med vores UX Center sikrer vi, at din desktop-applikation er brugervenlig og understøtter dine arbejdsopgaver effektivt. Vores applikationer leveres ofte med automatiske installationsprogrammer for at gøre deployment så simpelt som muligt for kunden.

Udvikling af komponent til centralt softwaresystem til svinefarme

Se hvordan Mjølner gennemfører projekter og hvilke samarbejdsformer vi tilbyder

Se hvilke teknologier vi benytter os af til at udvikle applikationer